Medlemskabsbetingelser2017-12-22T10:28:49+02:00

OM MEDLEMSKAB AF STYLEMEMBER

Stylemember er en medlemsklub, der sikrer medlemmerne store rabatter på kendte mærkevarer af diverse tøjprodukter. Dit medlemskab hos Stylemember er et løbende abonnement til 99 kr i måned. Alle betalinger hos Stylemember foregår med betalingskort (Dankort, Visakort, JCB og Mastercard). Alle betalingsgebyrer afholdes af Stylemember og er således indeholdt i de oplyste produktpriser og priser på medlemskab. Du har adgang til at se dine tidligere betalinger og ordrer, når du logger ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikker på “Mine Ordrer” på l Stylemember.dk

ACCEPT AF ABONNEMENTSBETINGELSER

Når du accepterer de gældende abonnementsbetingelser på Stylemember, accepterer du Stylemember må trække det oplyste beløb for medlemskab periodevist, indtil du vælger at opsige dit abonnement. Det er et løbende abonnement til 99 kr i måned.

Du modtager en kvittering på e-mail ved dit første køb, der indeholder information om dit abonnement. Efterfølgende kvitteringer vil kunne findes, når du er logget ind på Stylemember, under punktet “Mit Medlemskab”.

OPSIGELSE AF MEDLEMSKAB OG BINDINGSPERIODE

Du kan opsige dit medlemskab, når det passer dig, og abonnementet ophører herefter ved udgangen af den periode, der er betalt for. Den eneste undtagelse er de første 24 timer af dit medlemskab, hvor abonnementet af tekniske årsager er låst. Efter de første 24 timer kan du opsige dit abonnement, når det passer dig. Det vil sige, du i den første prøveperiode godt kan bestille nogle varer til Stylemember priser og dagen efter opsige dit medlemsskab – men vi håber selvfølgelig, at du gerne vil fortsætte længere som medlem, så du kommer til at spare endnu mere.

For at opsige dit medlemskab skal du logge ind via login-ikonet oppe i højre hjørne og herefter klikke på “Mit Medlemskab”. Under “Mit Medlemskab” skal du klikke på knappen: “Opsig Medlemskab” og godkende opsigelsen. Du kan også altid kontakte vores kundeservice. Hvis du opsiger dit medlemskab, vil du stadig have adgang til dit medlemskab indtil det ophører. Efter et medlemskab er opsagt, vil der ikke blive trukket yderligere på din konto, medmindre du selv vælger at genaktivere dit medlemskab.

Såfremt dit betalingskort snart udløber eller er udløbet, skal du blot vente på at din abonnementsperiode automatisk udløber, og herefter bruge dit nye betalingskort ved din første efterfølgende ordre. Herved genaktiveres dit medlemskab og knyttes til dit nye betalingskort. Du kan også kontakte vores kundeservice, hvis du ønsker hjælp. ePay står for håndtering af kortoplysninger.

ANSVARS- OG HÆFTELSESFORHOLD

Din indmeldelse på Stylemember er bindende fra det øjeblik, du bestiller din første ordre, og derved tager dit medlemskab i brug. Ved at vælge medlemspris frem for normalpris, accepterer du også oprettelsen af et medlemskab. Du er som medlem på Stylemember forpligtet til at betale for hele din medlemsperiode og efterfølgende abonnementshævninger, indtil du selv opsiger dit abonnement/medlemskab. 

PROCEDURE FOR ABONNEMENTSHÆVNING
Du kan altid tilbagekalde din tilladelse til at vi fremover trækker et beløb på din konto. Stylemember trækker
pengene fra Stylemember Gold (abonnementsaftalen) måneden efter du har startet dit medlemskab hos
stylemember (Hver 30 dag), det vil fremover blive trukket løbende 99-. incl moms hvert måned du er medlem.

FORTRYDELSESRET

Til dit abonnement på Stylemember er knyttet en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage. I praksis betyder det, at din fortrydelsesfrist udløber 14 dage efter aftalen blev indgået. Dit abonnement tages i brug, når du gennemfører en ordre til medlemspris på Stylemember. Din fortrydelsesret er kun gældende fra den dag, aftalen blev indgået, og ikke ved den løbende abonnementsbetaling.

Såfremt du ønsker at fortryde dit abonnement, skal du inden 14 dage fra aftalens indgåelse give os meddelelse herom. Meddelelsen skal gives os via mail eller telefon. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular som du finder medsendt i din ordrebekræftelse i Handels- og medlemsbetingelserne.

TILBAGEBETALING AF ABONNEMENTSBETALING

Hvis du fortryder dit abonnement rettidigt, refunderer vi det indbetalte beløb til dig uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion.

Kunde- & Privatlivspolitik

Vi videresælger ikke personlige oplysninger og videregiver ikke dine personlige oplysninger til andre, de er kun registreret i vores kundekartotek. Du kan til enhver tid få slettet dine oplysninger.

For at du kan indgå aftale med Stylemember, har vi brug for følgende oplysninger:
. Navn
. Adresse
. Telefonnummer
. E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Stylemember og opbevares i op til fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores hjemmeside, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren og de ansatte for Stylemember har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige i Stylemember er:

Vi opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Som registreret hos Stylemember har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til magnuslundthomsen3013@gmail.com.

Cookies
På http://stylemember.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.